TrainYourEyes

Mere end 10.000 har allerede været igennem TrainYourEyes-træning i Europa

TrainYourEyes er et dansk firma, landsækkende i Danmark, Norge og Tyskland, med optometrister, der har specialiseret sig i samsynstræning – træning af synet.

De typiske brugere af TrainYourEyes-træning er børn og voksne med koncentrations- og læseproblemer, elitesportsfolk, der gerne vil have optimeret deres afstandsbedømmelse og overblik samt patienter, der har fået synsproblemer efter en hjerneskade.

Michael Falkesgaard Broendby IF Under Bogstavsbolden

Visioner

Det primære mål med TrainYourEyes er at hjælpe mennesker med samsynsproblemer. Dette gøres ved at øge bevidstheden om TrainYourEyes-test og træning, så alle mennesker ved, hvordan, hvornår og hvorfor de kan få hjælp i tilfælde af dårligt fungerende samsyn, så de derved kan leve op til deres fulde potentiale – sekundært at få mere forskning på området.

Alle bør være opmærksomme på TrainYourEyes-træning ligesom fysioterapi eller kiropraktik, og alle børn skal have deres binokulære syn testet i løbet af de første år i skolen.

Træningsmetoder

TrainYourEyes er et unikt koncept, der blandt andet benytter sig af automatisk software, der styrer træningen, så man ikke kan gå fra én øvelse til en anden, uden at have ”bestået” det foregående niveau.

Da TrainYourEyes startede i år 2000 var det helt nyt at lave online træningsøvelser. Der udvikles løbende på at optimere sammensætningen af øvelser og hele tiden har det været muligt at følge sin egen træning online – et godt værktøj både for den, der træner, eventuelle forældre eller sportschefer, men naturligvis også for den professionelle TrainYourEyes-optometrist, der holder øje med den enkeltes træning.

Find Figuren

Selve træningen er baseret på amerikanske principper samt teorien om, at krop og syn hænger sammen. Dette er også grundlaget for, at TrainYourEyes-testning og træning både går i dybden med balance, kropslig koordination og samsyn.

Grundlæggeren bag TrainYourEyes

Maria Portraet Bog 2

 

TrainYourEyes blev grundlagt i 2000 af den danske optometrist Maria Beadle. Hun havde arbejdet med samsynstræning siden 1994. Hun så det voksende potentiale og behov for samsyntræning og på samme tid ønskede hun at systematisere og opgradere den konventionelle samsynstræning til mere motiverende træning – TrainYourEyes-træning.

Med TrainYourEyes samlede og systematiserede hun viden om samsynstræning, hun uddannede og tilbød andre optometrister og øjenlæger et professionelt værktøj, så de kunne tilbyde deres egne klienter og patienter TrainYourEyes-træning.

Løbende efteruddannede hun sig, udviklede specifikke koncepter indenfor sportsvision, skoler, skærmarbejde, patienter med erhvervede hjerneskader ligesom hun udvidede det danske koncept til også at være landsdækkende i Norge og Tyskland. Hun har i løbet af årene deltaget i utallige artikler og TV-udsendelser og ofte brugt som syns-ekspert i blandt andet DR1 og TV2.

Indenfor sportsverden har hun efterhånden fået opbygget et internationalt kendt brand, hvor hun har arbejdet med mere end 1.400 elitesportsfolk fra over 30 forskellige sportsgrene. Hun har i mange år også samarbejdet med TeamDanmark.

Efter mange opfordringer skrev og udgav hun på forlaget GAD bogen ”SUPERBARN, hvor du styrker dit barns syn, sanser og selvværd”. En håndbog om, hvordan man selv derhjemme kan optimere både syn, motorik og balance ved at stimulere sit eget barn helt fra fødslen.

Endelig er hun også trådt ind i forskerverdenen, hvor hun deltager i forskningsprojekter i samarbejde med Københavns Universitet, hvor hun også har været gæsteforelæser et par gange. Alt sammen i tråd med TrainYourEyes oprindelige tanke om at hjælpe folk med samsynsproblemer, udbrede kendskabet samt skabe mere evidens og forskning på området.