ALBERTES NYE SYN

<< Nyheder
30. januar 2012

Evaluering af Albertes forløb ved DineØjne, Århus.

En øjenåbner..
Vi har gennem flere år hørt på at Alberte har klaget over sine øjne. Til at starte med slog videt hen. I skolen prøvede lærer løse det ved at sætte Alberte tættere på tavlen og en dag havde klasselærer lavet en fin time-out seddel til Alberte, som kunne kunne bruge når hun 'fik det med øjenene'.

Efter et kontrolbesøg ved den lokale øjenlæge, som kunne fortælle at Alberte har et perfekt syn..men 'nok bare lider af lidt ordblindhed..' var vi endnu mere forvirret.

Forår 2010. Efter vi skulle købe et par solbriller til Alberte. Så gik vi ind til en
brilleforretning Hans Laursen på Søndergade, Horsens. Her kom vi til at tale med en dygtig optiker som, efter simple test, kunne fortælle at Alberte formentlig kunne lide af 'samsynsproblemer'.. Noget hun kunne huske fra sit optikerstudie for 20 år siden.

Desuden kunne hun fortælle at der samme aften var en tv-udsendelse om netop dette problem.

Da vi havde set udsendelsen kontaktede vi Dineøjne og aftale et opstartsmøde. (maj 2010)

Ved dette møde blev Alberte fortid gennemgået lige fra graviditet til i dag. Derefter blev der fortaget en simpel test. Ved denne test blev det ganske tydeligt hvad der var vejen med Albertes øjne. Gitte forklarede derefter hvad det betød og hvad man kunne gøre ved det.

På kontoret og især på vej hjem samme dag i bilen, fik vi en aha-oplevelse - Det at Alberte tydeligvis havde samsynsproblemer forklarer også hvorfor hun ikke klipper papir, leger med dukker (svært ved at skifte tøj) laver tegner (det bliver altid 'grimt'), leger med bolde mv. Desuden var Alberte usikker på sin cykel især når hun skulle vende på vejen.

Udover dette kunne det også forklarer hvorfor Alberte havde problemer med b og d samt en række andre ting f.eks rum- og tidsfornemmelse.
Vi opstartede herefter øjentræning, og det har været et lange sejt træk. Her har været mange sjove perioder og situationer og perioder med mange udfordringer da den daglige træning, er efter skole, typisk i lektietiden.

Vi har trænet stort set hver dag siden maj 2010 og har afsluttet midt i april 2011.

Allerede efter 4-5 måneder kunne vi se en forbedring. Jo længere tid og jo mere træning jo mere kan vi (især som forældre) se resultatet af vores anstrengelser.

Det hårde arbejde har været det hele værd. I dag er Alberte alderssvarende mht sit syn.

Hun er blevet meget mere sikker på cykling, tegning, stavning mv. Desuden undgår hun ikke finmotoriske øvelser, som tidligere. Hun er blevet rigtig glad for at tegne/farvelægge.

Vi er meget glade for det forløb vi har været i gennem, Gitte har været rigtig god til at læse Alberte behov og været god til at gribe de stunder hvor det har været hårdt.

Vi havde bla. haft skoleskifte i okt. 2010.
Vi kan se at Albertes og Gittes indsats har båret frugt. Vi kan kun varmt anbefale det forløb som vi har været i gennem.
Tak Dineøjne.

/Knus
Familien Ball/Christensen, Horsens
Kort om Alberte:
Alberte bor i Horsens, sammen med mor, far og stor hund. Hun startede da hun var 10 år og gik i 3. klasse.