BEDRE TIL AT LÆSE, INGEN KØRESYGE OG NU IKKE LÆNGERE FJOLS I GYMNASTIK

<< Nyheder
2. april 2012

Hej Mogens. (Mogens Skov, Skovs Optik i Viborg)

Jeg synes bare lige, at jeg ville lade dig vide, hvordan det er gået mig, siden jeg stoppede med øjengymnastik.

For det første er min køresyge helt væk, og det er jo fantastisk. Den har før i tiden stoppet mig i at læse og spille i bilen, men ikke længere.

For det andet er det blevet meget lettere for mig at koncentrere mig om at læse. Både dansk og engelsk. Og det hjælper mig meget i skolen.

For det tredje, og nok det jeg er gladest for, kan jeg sige, at jeg er stolt over, at jeg ikke længere ligner et fjols i idræt. Før i tiden var jeg flov over at være med til idræt, fordi jeg hverken kunne gribe, kaste eller ramme en bold. Men det kan jeg nu.

Og fordi jeg har fået bedre balance, har jeg bestemt mig for, at begynde til rytmegymnastik igen.

Så tusind tak for hjælpen, selvom jeg ikke rigtigt troede på det i starten. Du har hjulpet mig med mere end mit syn. Du har også vist mig, at jeg kan gøre mere end lige tro, bare jeg har en der tror på mig. Fortsæt med det gode arbejde, med at gøre folks liv lettere.

Mange hilsner fra Tanja Nielsen