FØR I TIDEN VAR DET MEGET HÅRDT AT LÆSE

<< Nyheder
2. november 2011

MARIE GENNEMGIK SYNSTRÆNINGSFORLØB HOS DINE ØJNE I ÅRHUS

Jeg havde i lang tid syntes at der var noget med mine øjne. Så derfor tog vi til en optiker. Det var på min tolv års fødselsdag. Optikeren sagde at der faktisk ikke var noget galt med mine øjne, men med mit samsyn, og at hun kunne anbefale at vi fik en tid ude hos Dine Øjne.

I starten syntes jeg at det var ret mærkeligt at jeg for eksempel: skulle have massage, dreje rundt, ligge under en bold og meget andet. Men det var faktisk meget sjovt og jeg glædede mig altid til at komme ud til dig og få nye øvelser.

Det var rigtig sjovt i starten da man lige havde fået nye øvelser, men det begyndte til sidst at blive meget kedeligt. Nogle gange var det lette øvelser, men andre gange var de også meget svære og hårde. En øvelse som f.eks. 'Bolden', den øvelse hvor man skal ligge under en bold og kigge på den, var meget hård. Men jeg klarede det.

De sjoveste øvelser var: den med klodserne der skulle spejles og drejes, de farvede kort, de små brikker og dreje rundt. Nogle af de lidt sværere var: bolden og kolbøtter. Jeg synes faktisk ikke at det har været specielt svært. Men som du sagde sidste gang, så er der jo mange der har meget sværere ved det. Men jeg syntes at det ikke var så svært. Kun nogle få ting.

Før i tiden (inden jeg begyndte at gå ude hos dig) syntes jeg at det var meget hårdt at sidde og læse. Jeg lukkede oftest det ene øje. Men nu er det helt væk. Jeg har været meget glad for at gå ude hos dig og jeg har faktisk også lært at det er meget vigtigt at man ikke har øjen-problemer. Men også at balancen har meget med synet at gøre.

Jeg syntes at du har været rigtig rar og du har bare givet mig lyst til at blive endnu bedre. Og jeg er blevet bedre! Jeg syntes bare at du skal blive ved med at være ligesom du er, og at du skal blive ved med at hjælpe andre børn og voksne. Jeg startede ude hos dig i april 2011 og jeg er vist færdig her i oktober 2011. Så jeg har vist været ret hurtig til alt det her halløj.

Mange hilsner Marie Budde