PERNILLE EFTER SAMSYNSTRÆNING: KLAR TIL EN UDDANNELSE!

<< Nyheder
5. maj 2011

SAMSYNSTRÆNING HOS SAMSYNSKLINIKKEN DH-SYN OG TRÆNING I SOLRØD:
19-årige Pernille gennemgik sin træning hos DH Træning i Solrød, ved Doris Holmer! Hun startede sit træningsforløb 27/8 2010, fik 8 kontroller og afsluttede sin træning 25/3 2011.

Her er hvad Pernille selv skriver:
Før jeg startede til samsynstræning havde jeg rigtig mange problemer med, at læse i længere tid. Efter kort tid blev jeg træt, ør i hovedet og fik ondt i øjnene. Min læsehastighed var rigtig langsom så derfor tog mine lektier rigtig lang tid og var ofte meget uoverskueligt. Et andet problem jeg også døjede med var køresyge. Før kunne jeg nemt blive køresyg og kunne ikke engang læse i en bog eller se film på computer uden at føle mig utilpas. Derudover havde jeg også problemer med søsyge. Da jeg skulle starte til samsyn gjorde jeg det i begyndelsen kun for min mors skyld, fordi jeg synes det virkede så uoverskueligt med øvelser hver dag. Selvfølgelig forventede jeg, at det ville virke og at jeg ville forbedre mig, men jeg tror ikke, at jeg havde tænkt så meget over, hvad jeg gik ind til før jeg fik de første øvelser med hjem.

I starten skulle jeg lige ind i en rytme med øvelserne og nogen gange synes jeg det var rigtig surt, at lave øvelserne, fordi mine øjne i starten slet ikke var vant til at arbejde på den måde. Efter et stykke tid fandt jeg så ud af, at ved at fastsætte et nogenlunde tidspunkt på dagen, hvor jeg skulle lave mine øvelser blev det mere overskueligt og nemmere for mig. Hvis jeg blev for træt og det var for sent på dagen kunne jeg enkelte gange glemme dem eller også var det hårdt at komme igennem dem. Hen igennem forløbet blev det mere min egen beslutning at gennemføre det end det overhovedet var i starten, hvilket hjalp rigtig meget på motivationen, da jeg i en periode før det, var kørt lidt sur i øvelserne.

Under og efter at havde afsluttet forløbet kan jeg mærke en klar forskel. Jeg har ikke det store læsebesvær, hvor jeg springer linjer over, jeg bliver ikke træt når jeg læser og jeg får ikke ondt i øjnene. Min læsehastighed er forbedret meget og min koncentration og synsskarphed er blevet bedre. Derudover har jeg nu nemmere ved, at skabe overblik i nye tekster. Derudover er min køre og søsyge væk. Jeg kan uden problemer lave forskellige ting i bilen som fx at læse og se film. Dette har hjulpet mig rigtig meget, fordi det har gjort uoverskuelige ting overskuelige og givet mig flere muligheder i forhold til, at kunne læse og andre ting i stedet for, at lave ingenting. De ting jeg før havde mange problemer med og generede mig er nu blevet trænet væk, så min hverdag bliver lidt nemmere. De egenskaber jeg har fået trænet op vil helt sikkert også hjælpe mig fremover, når jeg skal tage mig en uddannelse og i andre sammenhænge.
Pernille, 19 år