VI HAR FÅET EN DRENG, DER GLAD TAGER I SKOLE OG LAVER SINE LEKTIER

<< Nyheder
15. august 2012

Hej Malene (Klinik Synstræning i Hjallerup)
Som lovet hermed en udtalelse om dit fine projekt med Rune.

Rune har stadig mod på livet og skolen. Han har 5 bogstaver han er lidt i tvivl om og matematik går fint når han ved hvad opgaven går ud på.

Rune startede til synstræning lige før sommerferien 2011 da han klagede over ved læsning at bogstaverne hoppede.

Han blev også hos øjenlæge tjekket ang. synet og alt ok. Rune's skolestart var kaotisk. Han kunne ikke sidde og koncentrere sig med bøgerne samt opgaverne.

Vi startede op hos Malene med samsynstræning, da dette ikke var optimalt for Rune med synet og koncentrationen. Det var bare svært for Rune og krævede virkelig hårdt arbejde at komme i gang.

Ja, lidt svært også for os andre at få det til at matche i en travl hverdag. Det lyder så nemt med 20 minutter om dagen men det kræver indsats af barn og forældre.

Rune havde svære motoriske vanskeligheder og de blev øvet først. Det er jo ikke kun øjnene, nej men det hele hører sammen. Så han har hoppet, drejet rundt, balanceret, fået massage og meget mere. Rune kunne fx. ikke gynge. Der blev øvet og skubbet lige til en dag, han selv satte sig på gyngen og fik den i gang. Stor sejr til ham.

Efter vi har været godt og grundigt igennem mange motoriske øvelser blev der så åbnet for øjentræning på pc. Det var ikke noget der fængede med det samme. Der skulle også øvelse til for så nemt var det heller ikke. Da han så først fandt ud af at se rigtig på opgaverne gav det bonus. Han kæmpede med sig selv om hvor langt han kunne komme i high score. Altid ros når han kom til tjek hos Malene.

I starten kom både Rune og jeg sammen ind til Malene men efter nogle måneder ville Rune ikke derop. Jeg foreslog ham, at han kunne gå ind først og vise hvor langt han var kommet samt fik nye opgaver for. Når de var færdige kom jeg ind og fik at vide hvordan det gik og om hvad de nye øvelser gik ud på. Det virkede som en god løsning for os, at Rune måtte komme alene og vise hvad han kunne og få vist hvad han skulle lære.

Vi har oplevet, at det ikke er alle der tror på synstræning, men vi er kommet til en anden vurdering. Det virker!! Vi har fået en dreng, der glad tager i skole og laver sine lektier, opgaver og læsning. Men der skal øvelse til hele tiden, der duer ikke bare at sætte sig ned og sig når det var det. Godt med børn der vil røre sig.

For os har det været en god tid hos dig og vi måtte blive brugt. Kan som sagt kun anbefale dig og synstræning.

Med venlig hilsen
Rune og Lene Haven